Sprog og taletræning

En skade i hjernen kan have givet dig vanskeligheder, der påvirker dit sprog, din tale og din kommunikation.

Du kan have behov for sprog- og taletræning, hvis du synes, det kan være svært at:

  • tale og forstå, hvad andre siger
  • læse og skrive
  • udtale ordene tydeligt, når du taler
  • kommunikere hensigtsmæssigt med andre

 

Vi starter med en grundig udredning af dine sproglige og talemotoriske funktioner.

Hvad kan du få ud af at træne sprog og tale?

Hos os får du individuelt tilpasset træning af dine muligheder for at kommunikere.

Hvis det ikke er nok, at du træner dit sprog, så ser vi sammen på, hvordan du kan bruge andre metoder.

Måske har du behov for hjælpemidler, når du skal skrive. Det kan f.eks. være computerprogrammer eller Apps til tablets og telefoner, som hjælper dig med at komme med ordforslag eller stavemåder.

Hvilke fagpersoner kan du møde?

Audiologopæder er en faggruppe, der er specialiseret i sprog-, tale- og kommunikationsvanskeligheder, og hos os vil du møde audiologopæder, der udelukkende arbejder med kommunikationsvanskeligheder, der skyldes erhvervet hjerneskade.

Typer af sprog- og talevanskeligheder

Nedenfor kan du læse mere om de forskellige typer af kommunikationsvanskeligheder, der kan komme efter en hjerneskade. Du kan måske genkende dig selv i en eller flere af beskrivelserne.

 

Hvis du har afasi, betyder det, at du har vanskeligheder med at anvende sproget. Afasi opstår ved skader i sprogområdet i hjernen. Afasi kan komme til udtryk ved, at du kan få svært ved at forstå, hvad andre siger, at du har svært ved at finde ordene, når du skal tale, og at du kan få vanskeligheder med at læse og skrive. Selvom du fortsat har tanker og følelser, har du fået sværere ved at udtrykke dem.

Det kan være meget forskelligt, hvordan og i hvilken grad personer med en hjerneskade bliver ramt af afasi.

Har du afasi, kan du opleve alt lige fra lette problemer med at finde ord til at have fået meget svært ved at kommunikere med andre. Derfor taler vi om, at afasien kan være let, moderat eller svær.

Har du afasi, kan du opleve, at du har fået problemer, når du er sammen med andre, både i familien, blandt venner og på arbejdet.

Sammen med dig undersøger vi, hvordan du er ramt. På den måde kan vi give dig den bedst mulige træning og vejledning. Sammen finder vi også frem til, hvordan du kan komme til at kommunikere bedst muligt i fremtiden.

 

 

Har du fået taleapraksi betyder det, at du har svært ved at kontrollere din udtale. Udtalen kan blive utydelig eller det kan være svært at begynde på et ord. Udtalevanskelighederne er varierende og knytter sig ikke nødvendigvis til bestemte lyde. Så nogle gange vil du godt kunne udtale et ord, som du på et andet tidspunkt kan have svært ved at udtale.

Taleapraksien kan som andre vanskeligheder variere i sværhedsgrad og være let, moderat eller svær. Taleapraksi er næsten altid ledsaget af afasi, som gør, at det er sværere at finde ordene, når du skal tale.

 

 

Hvis du har fået dysartri, har du fået vanskeligheder med at styre de muskler, du bruger, når du taler. Det er en talemotorisk forstyrrelse. Din tale kan være blevet langsommere, udtydelig og sværere at forstå for andre.

Graden af dysartri kan variere.

 

 

Kognitive kommunikationsforstyrrelser skyldes hjerneskader uden for sprogområderne i hjernen og påvirker, hvordan du bruger sproget. Det påvirker din adfærd og dit sprogbrug, når du kommunikerer med andre. Det kan være, at du oplever, at du har fået svært ved at bruge din kommunikation hensigtsmæssigt, eller at din væremåde i samspil med andre har ændret sig.

Kognitive kommunikationsforstyrrelser kan komme til udtryk på flere måder. Du kan have svært ved at regulere din talemængde, så du taler for lidt eller for meget. Eller måske kommer du til at afbryde andre, eller glemmer at lade dem komme nok til orde.

Du oplever måske, at du har fået svært ved at holde dig til det emne, som du har valgt at tale om, og kommer til at tale ud ad en tangent – dvs. uden stopklods.

Har hjerneskaden gjort det svært for dig at hæmme tanker og følelser, kan du komme til at sige eller vise noget, som du før skaden ellers ville have holdt for dig selv.

Kognitive kommunikationsforstyrrelser skyldes primært kognitive vanskeligheder som:

  • Koncentrationsbesvær
  • Opmærksomhedsproblemer
  • Hukommelsesproblemer
  • Nedsat overblik
  • Nedsat abstraktionsevne eller –niveau
  • Nedsat evne til problemløsning
  • Nedsat indsigt

 

 

Aleksi betyder, at du har fået svært ved at læse på grund af din hjerneskade. Aleksi kommer ofte sammen med afasi.

 

 

Agrafi betyder, at du har fået svært ved at skrive efter hjerneskaden. Det kan være, at du samtidig har fået afasi, og har fået svært ved at læse. Det kan også være, at du kan skrive, men ikke læse det du har skrevet bagefter. Dette forekommer dog yderst sjældent.

Vi tester dine skrivevanskeligheder og finder frem til årsagen og sværhedsgraden. Det kan som med læsningen være, at du har fået vanskeligheder med bogstav-lyd-forbindelser, og derfor har svært ved at stave. Det kan være, at du kommer til at bytte rundt på bogstaveler i ord. Eller også kan det være, at du har fået svært ved at sætte ord sammen og formulere noget sammenhængende på skrift.

Sammen afklarer vi, om du har behov for hjælpemidler, når du skal skrive. Det kan f.eks. være computerprogrammer eller Apps til tablets og telefoner, som hjælper dig med at komme med ordforslag eller stavemåder.