Ny forløbsbeskrivelse på hjerneskadeområdet
Audiologopæd Ina Merete Schmidt fra Center for Hjerneskade har været med til at udarbejde 2. udgave af Socialstyrelsens Forløbsbeskrivelse ”Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade”, der for nylig er blevet udgivet.
Socialstyrelsen har netop udsendt Forløbsbeskrivelse. Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade, 2. udgave og en mindre ”pixiudgave”, hvor anbefalingerne fra forløbsbeskrivelsen er samlet.
Skal sikre rettidig indsat til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
Socialstyrelsen fremhæver selv, at ”Målet er at sikre, at voksne med kompleks erhvervet hjerneskade får rettidig udredning og indsatser, udvikler sine potentialer og deltager i dét hverdags- og samfundsliv, som den enkelte ønsker, og som giver livskvalitet”. Det er et mål, der helt flugter med Center for Hjerneskades fokus.
Forløbsbeskrivelsen dækker social- og specialundervisningsområdet, og har samtidig fokus på snitfladerne til sundhedsområdet.
Fra Center for Hjerneskade har audiologopæd Ina Merete Schmidt deltaget i arbejdet, og på den måde repræsenteret den specialiserede viden inden for tværfaglig hjerneskaderehabilitering, der er centrets særkende.