Hvorfor ligger du på gulvet mor?
Hvorfor ligger du på gulvet mor? Skal vi ikke hjælpe dig op?
Sådan starter Lisbeth Serierøe Mortensens bog Balancegang, en beretning om livets skønhed og menneskets evne til at overvinde kriser og vokse, når livet virkelig byder på udfordringer. Og dem er der mange af.
Balancegang er en rejse i sind, krop og ånd og en personlig beretning om at få og leve med en alvorlig hjerneskade.
Et kapitel hedder slet og ret "Center for Hjerneskade". Her træner Lisbeth hårdt, og bliver presset til bristepunktet, hvor der kun er kvalme, gråd og ekstrem træthed. Kapitlet munder ud i et brev, hvor "den nye Lisbeth" tager afsked med "den gamle Lisbeth".
Lisbeth Serierøe Mortensen er uddannet sygeplejerske, sundhedsplejerske og tekstilformidler, og har tidligere udgivet bogen "Kræftens Kraft" om erfaringer med kræft og alternative behandlingsmetoder i 2020.
Lisbeth Seierøe Mortensen (lisbethseieroemortensen.dk)