Niels Jørgen lærte at gå igen

Det er aldrig for sent at starte et træningsforløb. Det er Niels Jørgen Vesterager, 74-årig enkemand med cerebral parese, et godt eksempel på.

Af Peter Zeeman, fysioterapeut
Niels Jørgen, der har en spastisk hemiparese, henvendte sig i maj 2012 til Center for Hjerneskade, to uger efter at han havde fået ny højre hofte. På trods af et spastisk højre ben med stærkt begrænset funktion og på trods af stærkt nedsat funktion i højre arm og hånd, havde han tidligere kunnet gå uden støtte. Indtil han gik på pension, havde Niels Jørgen passet sit arbejde og levet et normalt liv i sit hus sammen med sin kone.

Det hidtidige forløb
Niels Jørgen begyndte allerede i 1997 at gå dårligere og havde tiltagende dropfodstendens på venstre fod. I 2000 blev det konstateret, at han havde en forsnævring i rygmarvskanalen (spinalstenose), som trykkede på nerverne i rygmarven, så han fik sværere og sværere ved at løfte venstre fod.  Niels Jørgen blev opereret i ryggen, men operationen kom for sent til at kunne afhjælpe generne. Han kunne dog stadig gå uden støtte i de efterfølgende ni år, nu blot med skinne på venstre ben.

Det spastiske højre ben blev gradvis svagere fra 2009, og pga. af flere faldepisoder, hvor benene pludselig svigtede under ham, begyndte han at gå med stok. I marts 2011 var tilstanden så forværret, at han næsten ikke gik rundt hjemme og havde en maksimal gangdistance på 50-100 meter. Der fulgte nu et udredningsforløb på ca. et år, da der var mistanke om endnu en forsnævring i rygmarvskanalen, derefter en nervebetændelse og til sidst en blodprop i hjernen.

Mange års overbelastning
Årsagen til den dårlige funktion i højre ben var, at mange års overbelastning havde ført til så svær slidgigt i højre hofte, at hoften var gået af led. Kirurgerne overvejede, om det overhovedet kunne betale sig at give Niels Jørgen en ny hofte, da han var så svækket, at det ikke forekom realistisk, at han ville genvinde gangfunktionen. Men Niels Jørgen fik alligevel en ny hofte i maj 2012.
Efter operationen kunne han ikke længere gå og var derfor blevet kørestolsbruger. I maj 2012, kort tid efter operationen, fik han en rehabiliteringsplads på et træningstilbud for ældre, men da det skønnedes at blive meget vanskeligt for ham at genvinde gangfunktionen, var han, da han henvendte sig til Center for Hjerneskade, i risiko for at skulle på plejehjem. Han valgte at betale for et intensivt gangtræningsforløb på Center for Hjerneskade, for at kunne blive så selvhjulpen igen, at det ikke længere var nødvendigt at komme på plejehjem.

Forløbet på Center for Hjerneskade
Det blev understreget over for Niels Jørgen, at Center for Hjerneskades intensive gangtræningsprogram var skræddersyet til personer med halvsidig lammelse efter slagtilfælde, hovedtraume eller tumoroperation, og at fysioterapeuterne manglede erfaringer med denne form for træning til personer med cerebral parese.
Niels Jørgen blev advaret om, at den intensive træning ville blive ekstremt anstrengende, og at hans alder og dårlige kondition nok ville gøre ham meget udmattet, men det var han indforstået med - det var altafgørende for ham at komme til at genvinde én eller anden form for gangfunktion.
Vi blev enige om at begynde med syv ugers træning, tre gange 1½ time om ugen. På den måde kunne vi give træningen en chance, og hvis Niels Jørgen ikke syntes, at træningen havde den ønskede effekt, eller hvis han fandt træningen for anstrengende, kunne vi bare stoppe.
Niels Jørgens fysiske vanskeligheder var meget omfattende, idet han ikke kunne rejse sig fra kørestolen eller stå uden støtte.

Vægtaflastningssele
Fysioterapeuterne på Center for Hjerneskade hængte Niels Jørgen op i en vægtaflastningssele over et gangbånd. Der blev skruet op for vægtaflastningen, så han blev trukket op med 30 kg, hvorved han selv kun skulle holde en kropsvægt på 39 kg nogenlunde oprejst. Gangbåndet blev indstillet til den laveste hastighed (0,8 km/t). Ud over den støtte, Niels Jørgen fik fra vægtaflastningsselen, var det nødvendigt med én fysioterapeut til at støtte ham bagfra for at rette hans foroverbøjede krop op, og én fysioterapeut til at sidde på hug på højre side af gangbåndet for at føre højre fod frem og placere den korrekt for hvert skridt. I begyndelsen var det meget anstrengende for Niels Jørgen. Han blev meget forpustet og svedig og havde meget svært ved at føre højre ben frem.
Ud over gangtræningen i vægtaflastningsselen havde Niels Jørgen brug for styrketræning for begge ben og konditionstræning. Det springende punkt var, om han var i stand til at omsætte den trygge gang på båndet til gang på gulvet med stok. Dette blev afprøvet efter de første to ugers træning. Niels Jørgen havde stadig selen på, men gik nu frem og tilbage på gulvet med stokken i venstre hånd. Efter sammenlagt fem ugers træning tre gange 1½ time om ugen kunne Niels Jørgen selvstændigt tilbagelægge 80 meter på gangen. Hans gennemsnitlige hastighed var 1,23 km/t, hvilket svarer til ca. en fjerdedel af normalt gangtempo. En måned senere var hastigheden fordoblet til 2,5 km/t.

Udendørs træning
Efter 1½ måneds træning begyndte Niels Jørgen at træne en udendørs rute på 85 meter. Hastigheden var nu oppe på 2,6 km/t og blev øget til 3,5 km/t. Han klarer sikkert hurtige skift i gangretningen, ujævnheder i underlaget og oven i købet en kantsten på ruten. Træningen er blevet suppleret med elektrisk stimulering af de svage hoftemuskler på højre side, hvor han har fået ny hofte.
Niels Jørgen bliver fortsat bedre til at gå. Han har i hele genoptræningsperioden kunnet bevæge sig rundt udendørs på sin el-scooter, men har dog ikke haft mod til at klare sine indkøb selv før nu. Det samlede antal meter, Niels Jørgen får tilbagelagt i løbet af 1½ times træning, øges fortsat, og pauserne bliver færre og kortere.
Selv er Niels Jørgen meget tilfreds: - Jeg er helt euforisk over resultaterne! Jeg ved jo, at jeg er spasser, og at jeg aldrig kommer til at gå normalt, men jeg kan mærke, at jeg bliver mere og mere som før, jeg havnede i kørestolen.

Fremtiden
Det er endnu for tidligt at spå om fremtiden. Uanset hvor godt og hvor langt Niels Jørgen kommer til at gå, vil han have behov for vedligeholdelsestræning, når han slutter på Center for Hjerneskade. Det er derfor hans plan at melde sig til Centrets vedligeholdelsestræning. Her vil han kunne træne med samme høje intensitet to gange 1½ time om ugen. Tilbuddet vil være væsentligt billigere for ham end det nuværende, idet han ikke vil skulle betale for individuel fysioterapeutisk træning, men vil kunne nøjes med den meget lavere takst for holdtræning.