Men det skal være løgn
I løbet af et år blev Ann ramt af to hjerneblødninger og meningitis, som var tæt på at tage livet af hende. Hjerneblødningerne gav hende lammelser i højre side, og nogle sagde, at hun aldrig ville komme til at gå igen. Men vedholdende intensiv træning blev et vendepunkt. Hun rejste sig fra kørestolen og har fået nyt job. I dag går hun igen – uden dropfodsskinne eller krykker – og hver torsdag fortsætter hun træningen hos Center for Hjerneskade.
Skruer vi tiden tilbage var Ann Ottesen salgskoordinator, festabe og bodybuilder, som arbejdede, festede og trænede hårdt. 
(Privatfoto). Ann arbejdede, trænede og festede igennem.
Hendes første hjerneblødning ramte i maj 2022 efter en periode med problemer og stress på arbejde. Hun blev konfus og ringede til lægen, som fik hende hurtigt indlagt og behandlet – og dermed slap hun for varige gener.
I marts 2023 blev Ann ramt af den anden hjerneblødning, mens hun var i træningscentret.
-Jeg kunne mærke, at noget sprang i hovedet. Ligesom når man popper bobleplast. Det gjorde ikke ondt, men jeg vidste, at det var en hjerneblødning, fortæller Ann Ottesen.
(privatfoto). Indlagt.
Herpå fulgte en lang periode med indlæggelser og genoptræning. I løbet af hospitalsindlæggelsen fik Ann meningitis og 41 grader høj feber, og svævede mellem liv og død. Højre side af kroppen var lammet, og hun tilbragte flere måneder på Rigshospitalet, Glostrup Hospital og Hvidovre Hospital. Herefter kom hun i gang med neurorehabilitering, hvor hun fik besked om, at hun aldrig ville komme til at gå igen.
Men det skulle være løgn.
Privatfoto. Et nyt liv i kørestol.
I maj 2024 startede Ann på Center for Hjerneskades voksenprogram – et intensivt forløb fire dage om ugen og markant højere intensitet end tidligere. Hun trænede halvanden time fitness dagligt bl.a. med vægtaflastet gangtræning, hvor man bliver hængt op i en sele, deltog i kognitive træningsgrupper og fik fysisk og mental sparring.
– Pludselig skulle jeg være til stede på en anden måde. Intensiteten blev skruet op, og jeg kunne mærke, at der skete noget, fortæller Ann.
Efter måneders vedholdende træning kunne hun lægge krykken og dropfodsskinnen. Hun gik fra at være kørestolsbruger til at kunne gå selv. Det var ikke bare fysisk – hun oplevede også, at hendes hoved “kom tilbage”. Hun lider dog også af hjernetræthed, en af de mest udbredte følger efter hjerneskader.
Fra praktik til fleksjob
Center for Hjerneskade hjalp med at genopbygge kontakten til arbejdsmarkedet. Ann stod uden job, men kom i virksomhedspraktik hos CEJ Ejendomsadministration, hvor hun arkiverede servicekontrakter, organiserede bygningsdata og andre administrative opgaver. Praktikken blev forlænget, og i maj 2026 startede hun som fastansat i fleksjob 14 timer om ugen.
-Jeg har lagt livet som festabe bag mig. Det kunne vist ikke være anderledes, men jeg fortsætter min træning. Træningen hos Center for Hjerneskade var meget intensiv, og jeg fortsætter både på egen hånd og en gang om ugen hos Center for Hjerneskade.
Ann har altid været struktureret og målrettet – egenskaber hun havde glæde af som bodybuilder og i sit tidligere job som salgskoordinator. I dag er Ann glad for, at hun ikke er på førtidspension. Hun bor i en ældrebolig i Sydhavnen, og træner stadig flere gange om ugen. Aktuelt har hun netop fjernet en række hjælpemidler fra hjemmet – med Anns ord en ”afhandicappisering” - så hjemmet føles mere som hendes eget.
- Jeg er blevet ramt af meget, men på intet tidspunkt har jeg haft ondt af mig selv. Jeg har tænkt, at tingene var hårde, men jeg er også god til at tackle udfordringer, når de kommer, fortæller Ann Ottesen.
Kørestolen har hun stadig, selvom det er sjældent, hun bruger den, men kørestolen skal med, når hun tager med en veninde i Parken og hører The Weeknd.