Jeg husker jeg selv gik ind i ambulancen
-Da jeg senere vågnede op på hospitalet, var der en masse læger og sygeplejersker.
Tina fortæller om en vigtig episode i hendes liv. Hun var 51 år og nygift, da hun pludselig blev ramt af en hjerneblødning, mens hun stod ved Amagerbro metrostation.
Opvågning og genoptræning
Da hun vågnede fattede hun "ingenting", og den første uge tilbragte hun på hospital med enorm træthed og hovedpine. Herefter blev hun passet af hendes mand hjemme i 2 uger. Stadig hjemme startede hun i genoptræning hos Center for Neurorehabilitering. Tina led af enorm træthed, samt dobbeltsyn, hovedpine, balanceproblemer og hukommelsesproblemer. Efter 5 måneders genoptræning var hun stadig meget træt, og hun startede derfor på intensiv rehabilitering hos Center for Hjerneskade.
Et sted hun i dag husker med glæde og taknemmelighed.
-Hos Center for Hjerneskade fortsætte jeg min træning, og gennem træningen blev det tydeligt for mig, hvad jeg stadig kan, og hvad der har ændret sig. Center for Hjerneskade gjorde enormt meget for at lave opgaver til mig, der mindede om mit job. Fx tager jeg gode referater - så de lavede et virkelig troværdigt afdelingsmøde til mig, så jeg kunne tage referat. Øvelsen med afdelingsmødet husker jeg særlig tydeligt, for det var første gang efter skaden, at jeg kunne mærke 'mit gamle jeg' igen, fortæller Tina.
For Tina var det også værdifuldt at gå på holdaktiviteter med andre, der var ramt af hjerneskader. Hun kunne spejle sig i de andre og bedre forstå, hvad der var hændt, samt lære at acceptere det.
Efter skaden drikker Tina kaffe
Efter rehabiliteringen organiserede Center for Hjerneskade en arbejdsprøvning på hendes gamle job. Det førte til, at hun kunne vende tilbage med et bevilget fleksjob, 15 timer om ugen.
Hendes smagsløg er i dag forandret. Nu kan hun lide ting, som hun aldrig tidligere ville have spist eller drukket. Fx drikker hun i dag kaffe - og det brød hun sig ikke om før hjerneskaden.
Generelt har Tina lært at leve med problemer med syn, hukommelse, balance og træthed. På job har hun mindre 'arbejdshukommelse' end førhen. Hun har svært ved at se til højre, og hun tænker derfor altid over, hvor hun placerer sig, når hun går ind i et rum. Det betyder at hun ser bedre, og bliver mindre generet af symptomer.
På jobbet tager hun i dag flere administrative opgaver. Dagens opgaver løses med mange huskesedler, for hukommelsen driller. Ifølge eget udsagn kan hun "udlændingeloven forfra og bagfra", men det kniber, hvis man spørger, hvad der skete sidste uge.
Held og lykke - og tak for de pæne ord, Tina.