De gav mig et liv: Svend træner hos Center for Hjerneskade
Svend Hansen har fysiske og kognitive symptomer efter en hjerneskade, der er kommet af sygdom. På syvende år træner han to gange om ugen hos Center for Hjerneskade. Træningen holder følgerne af cancer og meningitis på afstand, og Svend gør løbende små fremskridt.
Kun en måned efter at Svend Hansen i 2016 gik på pension, fik han konstateret meningitis og cancer i knoglemarven. Sygdommene påvirker hjernen, og Svend fik både fysiske og kognitive problemer. Han gik med besvær og var særdeles træt. Han faldt ofte og skulle have hjælp til bad og toiletbesøg. Når han spiste, skete det med en sonde. Til selskaber sad han sammensunken og tavs, og folk talte til Grete, hvis de ville i dialog med Svend.
Svend fik et rehabiliteringsforløb, hvor man i næsten et år arbejdede på at vænne ham til livet med de nye begrænsninger. De sidste tre måneder kunne Svend flytte hjem, og her passede Grete Hansen sin mand døgnet rundt.
Under rehabiliteringen fik han kontakt med en psykolog fra Center for Hjerneskade, som tilbød at teste ham. Der blev lavet en gangtest og Svend begyndte et forløb med vægtaflastet træning hos Center for Hjerneskade.
Fremskridt og ny energi
Allerede efter anden træning begyndte han at løfte hovedet og få mere øjenkontakt. Han fik ny energi. Efter 6 uger ville kommunen stoppe forløbet, fordi man sagde, at hans fremgang gik for langsomt. Men både Svend og Grete oplevede, at træningen var værdifuld. Derfor aftalte Svend selv med Center for Hjerneskade at fortsætte træningen.
Svend har siden trænet to gange om ugen i godt 7 år hos Center for Hjerneskade. Den intensive progredierede vægtaflastende træning styres af en neurospecialiseret fysioterapeut, som løbende tester Svends præstationer og ydeevne. Den vægtaflastede træning betyder, at han kan gennemføre længere træningspas på løbebånd og med fitnessmaskiner.
Konkret målbare fremskridt efter flere år
Sammenlignet med den første gangtest kan Svend i dag gå tre gange den samme distance som for 7 år siden. Balancen bliver aldrig rigtig god, men den er blevet bedre, og han kan selv gå på toilettet og i bad.
Svend gør stadig små fremskridt efter mange år, som både skyldes træning og behandlinger hos en ergoterapeut. Sidste år blev Svends sonde fjernet, så han kan spise almindeligt. Det giver meget livskvalitet, og det betyder også noget socialt at spise med, når der er selskab.
- Jeg er ikke i tvivl om, at træningen hos Center for Hjerneskade har reddet mit liv, fortæller Svend, og Grete understreger, at træningen også har reddet hendes.
I dag går parret i biografen, til fester og på vennebesøg sammen. Et par gange om året tager Grete på weekendture og Svend er alene hjemme.
- Det lyder måske banalt, men det gør en kæmpe forskel for os at have en hverdag sammen og hver for sig.